Foredrag med Ranvita
Du
kan booke foredrag med Ranvita via:
www.artpeople.dk
og
www.arte.dk

Feng shui - boligindretning med bevidsthed
Feng
Shui (udtales i flg. Dansk Sprognævn: 'fæng sway')
er en 4000 år gammel kinesisk indretningsfilosofi, der handler
om, hvordan vi kan indrette vores hjem og arbejdspladser, så de
støtter og nærer os mest muligt.
Når
vi er bevidste om, hvordan omgivelserne påvirker os, kan vi selv
være med til at skabe positive forandringer, fremfor at være
”offer for omgivelserne”.
At indrette med bevidsthed handler om at højne Livsenergien (Chi)
i dit liv, så du oplever flow og harmoni, fremfor modgang og stagnation.
Feng Shui er ikke en mystisk overtro hvor du bliver millionær,
hvis du hænger frøer i vinduet.
Det handler om tage ansvar for dit eget liv i en forståelse af,
at alt hænger sammen og gensidigt påvirker hinanden.
Foredraget inspirerer til at opleve og forstå vores omgivelser
med en ny og større bevidsthed. Med udgangspunkt i de grundlæggende
Feng Shui principper, skabes indsigt i hvordan ”energi opererer”
og der gives værktøjer og inspiration til at foretage postive
forandringer i dit eget liv.

Ryd op i dit liv - med Feng Shui
Hvad er rod, hvorfor opstår det - og hvilke konsekvenser har det
i vores liv?
Rod tærer på vores energi, koster tid og penge, og kan endda
medføre overvægt, gæld, forvirring og depression.
Når vi begynder at rydde op, oplever vi fornyet energi og positive
forandringer i vores liv.
Ofte er vi mere fokuserede på at male væggene i en ny farve,
og købe nye møbler.
Men at rydde op i kælderen, på loftrummet, i skuffer og
skabe, er det første skridt mod positive, effektfulde og varige
forandringer i vores liv.
Hvad er rod, hvorfor opstår det, og hvordan påvirker det
vores liv? Hvorfor er det så svært at rydde op og smide
ud? Og hvordan griber man en effektiv oprydning an - helt konkret?
Vi laver bla. et ’tingometer’, som gør dig i stand
til at mærke og vurdere, hvilke ting i dit liv, der giver dig
hhv. postiv og negativ energi.

At
forandre dit soveværelse
-
kan forandre dit liv!
Vi tilbringer en tredjedel af vores liv i soveværelset! Kig på
dit soveværelse, og spørg dig selv, om du ville nyde at
tilbringe 25-30 af dit liv her? Soveværelset er hjemmets vigtigste
rum, fordi det er her vi henter vores livsenergi. Dårlig nattesøvn
kan derfor få alvorlige konsekvenser i vores liv. Soveværelset
skal være en sanselig oase, der støtter dyb nattesøvn
og nærer vores sensualitet, men ofte er det et kaos af mange funktioner
og tilfældig indretning. Ranvita fortæller, hvordan man
undgår de typiske fejl, og skaber et soveværelse, der både
støtter kærligheden og sexlivet.
Særarrangementer efter aftale.
foredrag@happyliving.dk