Hvad
kan jeg få ud af en Feng Shui konsultation?
En mulighed for at (gen)opdage dig selv og dit liv på en ny måde.
Du bliver bevidst om sammenhængen mellem dine omgivelser og dit
liv.
Du får gode råd og værktøjer, til selv at påvirke
dit liv og opnå ønskede forandringer på bestemte
områder - på en meget konkret måde. De fleste opdager
inden for kort tid en forbedring f.eks. et forbedret parforhold, nyt
job, mere energi og større overskud og glæde i livet.
Hvordan
foregår en konsultation?
En hot-spot konsultation vil vare halvanden - 2 timer. Det
betyder, at vi ikke kan nå i dybden med alle rum (alt efter boligens
størrelse)
- men du kan få fokus på de største problemstillinger
nu og her, og masser af inspiration til at komme igang med forbedringer.
(Der findes konsulenter, som tilbyder længerevarende konsultationer
af 4-5-7 timers varighed, hvor der også er tid til at foretage
ændringerne, dvs. flytte møbler osv.finde farveprøver,
o.lign.)
Når jeg ankommer, starter vi med, at du viser mig rundt i boligen.
Alt efter dit kendskab til Feng Shui, tager vi også en kort samtale
om, hvad Feng Shui er, og hvilke begreber vi vil arbejde med den næste
times tid. Derefter går vi igang, med at gennemgå de enkelte
rum, og prioriterer undervejs, hvad der er vigtigst at nå igennem.
Konsultationen kan optages på bånd eller der kan efter ønske
udfærdiges en skriftlig rapport.
Min erfaring er, at klienten ikke kan 'rumme mere' efter max. 2 timer,
- og derefter har rigelig stof at gå videre med, til at foretage
de væsentligste ændringer.
Hvad
hvis jeg ikke kan nå eller har råd til at foretage alle
de forbedringer jeg bliver foreslået?
Start med at prioriter de ting du vil gøre, Hvis du har fået
20 gode forslag - så vælg, hvilke 2-3 der er de vigtigste,
nu og her. Det er bedre at komme i gang, end at vente på ’det
perfekte øjeblik’ - det kommer aldrig! At gøre lidt
vil også hjælpe - at gøre meget vil hjælpe
endnu mere, men det er meget individuelt, hvor meget vi orker, og det
er vigtigt at det ikke bliver endnu en stressfaktor. At ha’ det
sjovt med processen - det er god Feng Shui!
Hvad hvis jeg ikke synes om de råd jeg får, rent farve og
stilmæssigt?
Du skal aldrig leve efter andres regler - heller ikke ’Frøken
Feng Shui’s’.
Du er din egen Feng Shui mester - i sidste ende ved du bedst selv, hvad
der giver dig god energi og gør dig glad. Så hvis jeg har
foreslået farven gul - så spørg til, om der er andre
måder du kan skabe samme effekt på, - hvis du ikke kan fordrage
farven gul. Det kan altid lade sig gøre!!
For hvis du maler en gul væg, og ikke kan fordrage farven, så
giver den dig dårlig energi - og så er vi lige vidt.
Samtidig er det en go idé at overskride nogle grænser en
gang i mellem - og prøve noget nyt. Ofte føles det ikke
så slemt, når effekten mærkes. Og så har vi
flyttet os som mennesker. (Ofte er det ikke værre end, at du kan
male væggen om!)
Behøver andre at vide, at jeg har haft en Feng Shui konsultation?
- eller vil de opdage det, når de besøger mig?
Overhovedet ikke. Det er helt op til dig selv, hvem du fortæller
hvad. Og ingen kan nødvendigvis 'se' det. De vil måske
kommentere, at det er rarere at besøge dig eller simpelthen bare
komme forbi noget oftere:-) - eller begynde at spørge ind til,
hvad du dog 'gør' - siden du altid er 'heldig' - og oplever så
meget flow i dit liv.
Men fordi du pludselig har vendt din sofa, vil de næppe skippe
venskabet. At flytte rundt på møblerne er heldigvis helt
almindeligt anerkendt! Hvis du begynder at tapesere væggen i dit
Velstands-felt med pengesedler, kan det dog godt være dine venner
stiller dig et par spørgsmål !
Hvad skal jeg gøre for at forberede mig til en Feng Shui
konsultation?
Ingenting. Det bedste er, at dit hjem er, som det normalt ser ud til
hverdag, når jeg ankommer. Så får du den mest brugbare
feedback. Du kan forberede dig ved at møde Feng Shui principperne
med et åbent sind ! (ellers spilder du anyway dine penge:-)
Er
det nødvendigt at sætte en stor sum penge af til indkøb
af nye møbler, håndværkerhjælp o. lign?
Nej. Som oftest arbejder vi med, hvad du har. Der kan foreslås
optimale forbedringer, men jeg kommer altid med flere bud, bl.a. nu-og-her
realistiske løsninger. Så vælger du selv, hvor du
spenderer krudtet. Du kan lave forbedringer for 100 kr. - 10.000 eller
1000.000 - det er op til dig. Ofte er det nok at smide ud! - og flytte
rundt på det du har!
Hvor lang tid går der før der sker nogle resultater?
Ofte kan du mærke forskel og høste resultater allerede
inden for den første uge. Men det kommer an på, hvordan,
og hvor meget du har gjort. Ofte vil du løbende foretage forbedringer
og leve i dine omgivelser med en ny bevidsthed, og derfor hele tiden
opleve masser af både små og store resultater. Det afhænger
helt af dig selv, og hvor meget energi du lægger i det.
Kan man bruge Feng Shui på alle slags boliger - uanset
størrelse og beliggenhed?
Ja. Små lejligheder, store villaer, husbåde, herregårde,
tipi'er, campingvogne - you name it!
Du kan indføre feng shui principperne på et skrivebord
- eller på 500 hektar!
Vil Feng Shui betyde at jeg skal skifte indretningsstil?
Nej. Jeg tager ikke stilling til dit valg af personlig stil. Der er
ikke ’rigtig’ eller ’forkert’ stil. Feng Shui
handler om sammenhængen mellem det, vi kan se - og det, vi
ikke kan se. Derfor er det ikke så vigtigt, om sofaen er fra
1970 eller 2007 - spørgsmålet er om form, farve og helhed
med resten af rummet fungerer. Jeg har ingen stilmæssige fordomme.
Min opgave er at støtte dig i den smag du har, - men samtidig
at sikre harmonien, balancen og at den gode energi kan flyde frit.
Jeg synes det er dyrt, og har ikke lige råd til at bruge
over 1000 kroner på Feng Shui, - hvad vil du anbefale?
Hvis du ikke har råd til en Feng Shui konsultation, så kan
du finde inspiration om emnet ved at købe en bog (ca. 300 kr.)
Det kan give dig nogle små vink til en begyndelse, men ofte hører
jeg fra klienter, at de har svært ved lige at oversætte
bøgernes viden til deres egen bolig.
Der er mange størrelse at overskue på en gang, og det er
dér konsulentens erfaring kommer ind i billedet. Alle tilfælde
er nemlig særtilfælde, og dét der er rigtigt den
ene gang, kan være forkert den næste - alt efter den enkelte
case. Der må altid tages hensyn til den enkelte person, den aktulle
bolig, samt mange andre faktorer.
Når vi taler pris, så tænk på hvad andre former
for konsulentbistand koster?
F.eks. en tandrensning; et frisørbesøg, en time hos psykoterapeut
eller psykolog, en astrolog, en skønhedsbehandling, en times
kropsmassage eller en god middag i byen for dig og dine. Husk at konsulenten
også bruger tid på at komme til og fra din bolig - det svarer
til at din tandlæge/psykolog/damefrisør skulle komme hjem
til dig.
En Feng Shui konsultation slutter i øvrigt ikke efter 2 timer.
Det er først der, den begynder!
Du
laver ikke selv konsultationer pt. - kan du så anbefale en anden
konsulent?
Der var intet jeg hellere ville ! Med alle de forespørgsler
jeg får, ville det absolut være en fordel at klone
mig selv et par gange :o)
I
mange år har jeg linket til alle de feng shui konsulenter
i Danmark, jeg kunne opstøve på internettet:-o) Det gør jeg ikke
længere, da det efterhånden blev en ekstra byrde at lægge alle disse
data ind, opdatere, osv. (der udklækkes ufattelig mange konsulenter
pt.)
Da jeg ikke
selv har personlig erfaring med en konsulent, kan jeg ikke anbefale nogen.
Jeg sværger nemlig til, at jeg selv vil have en god oplevelse med
een, før jeg anbefaler vedkommende videre, det være sig
uanset om det er en maler, frisør eller en feng shui konsulent.
Af gode grunde har jeg ikke lige hyret en feng shi kosulent selv, og
derfor ved jeg ikke hvordan mine kolleger arbejder :-o)
Mit bedste råd er at få een anbefalet af nogen der har prøvet vedkommende,
og som var tilfredse. Eller at søge på nettet (Google: "feng shui konsulent")
og så tjekke dem ud, som appellerer til dig. Ring og få en snak, mærk
mennesket bag, spørg hvordan han/hun arbejder - det er som regel en god
start, til at mærke om kemien passer.
by©Ranvita
2004-2005.